tirsdag den 26. februar 2013

INCOMING MAIL ~ THE NETHERLANDS

Er det ikke skønt, når der findes andet i postkassen end reklamer og ubetalte regninger?
I går morges lå dette dejlige brev i min postkasse, sendt fra min hollandske penneven Mirjam. Brevet indholdte et fint postkort og the.



 
 
Nu sidder jeg her, i skrivende stund, med en hel stak breve, som skal besvares og sendes rundt i verden. Bare tanken om, at nogen gider bruge tid og penge på, at skrive breve til mig. Det gør mig helt varm inden i. Jeg elsker virkelig min nye "hobby".
Glæder mig til næste uge, hvor der skal shoppes lækkerier i Søstrene Grene - de har de fedeste ting til pyntning af breve og kuverter.

 
 
Hav en dejlig tirsdag
Kram Pia
 
 
 



onsdag den 20. februar 2013

Projekt "krearum"

Egentlig har jeg tidligere nævnt dette projekt, men det røg i vasken af personlige grunde.
Nu skal det være!

Jeg har et ekstra rum, som indtil nu er brugt som opmagasinering (sikke et langt ord). Det er ret fjollet, så nu skal det ryddes og laves til mit krearum.
Forleden var vi på tøsetur til IKEA, hvor jeg faldt over det skønneste rullebord. Det måtte jeg eje og farven den er så lækker.. Prøv selv at se her:

Billedet er lånt fra IKEA´s hjemmeside
 
 
Jeg vil nu sætte hjernen i blød og google efter fede idéer til opbevaring, væg pynt, belysning osv..
 
Hvis nogen af jer bloggere har gode tips, må i meget gerne dele dem med mig :)
Alt modtages med kyshånd!
 
Ha´en rigtig god aften..
 
 
Kram 

 

fredag den 15. februar 2013

Skabs-hippie-laid back-non materialistisk type ?!

Øøøøøøh, hvad? Tænker i fleste nok.. Her er så forklaringen på min ret så, til dels forvirrende indlægs titel;

Jeg har, som tidligere nævnt, fået en del pennevenner fra rundt omkring i hele verden.. Ih, er det ikke bare herligt?
De er, som jeg, selvfølgelig ret nysgerrige og stiller 117 spørgsmål, bl.a hvilken type er du? Tja, hvilken type er jeg så? Jeg elsker farver, afslappet og behagelig beklædning, dyrker Yoga + meditation, eventyrlysten ~ vild med forskellige kulture, dyre elsker osv..
Er ikke materalistisk anlagt, for mig er nyeste mobil tlf, 3D tv, Ipads - pods eller hvad dælen de nu ellers hedder, IKKE et must.

Anyways, jeg googlede lidt diverse ting og sager her til morgen, mens jeg nød min morgen-kaffe. Her er et smukt billede, jeg tilfældigvis stødte på under min surfen på nettet:




Er det ikke fantastisk? Jeg er vild med sommerfugle og farven mint/turkis, hvilket fremtræder i dette fabelagtige mesterværk.


 
Rigtig god dag til alle i skønne bloggere
 
 
 
 

onsdag den 13. februar 2013

De første breve...

... lå i min postkasse i formiddags - et fra England og et fra Holland. Så skønt, med breve fra rundt omkring i verden.


Jeg er netop hjemvendt fra posthuset, hvor endnu et brev er sendt afsted. Mon ikke min Syd Koreanske ven bliver glad for det?
 
Egentlig synes jeg ikke det er særlig dyrt, at sendt langvejs - 14,50 kr for et almindelig brev. Det er da billigt!
 
Hvis nogen af jer skulle være interesseret i, at finde en penneven, så kan jeg varmt anbefale denne hjemmeside. Her kan du oprette en profil og søge efter lige, hvad man ønsker... - det er da fedt, ik? :)

 
Dejlig dag til jer alle
 
 


tirsdag den 12. februar 2013

Vi rejser sydpå...

... godt nok først til September, men man har vel lov, at glæde sig, ik?

I år går turen til den græske ø Kreta. Det er min første rejse til den ellers ret populære ø, så mangler alle tænkelige rejse tips - restuaranter, udflugter, seværdigheder, strande, osv..

Vi er 4 der skal afsted - 2 børn (8 og 10 år) og 2 voksne og har valgt, at bo i en by der hedder Agii Apostoli. Her skulle eftersigende være børnevenligt med lavvandede strande, hvilket er et must for os. For mig er der vigtigt, at kunne nyde sin ferie stille og roligt og børnene ikke hele tiden skal være lige ved siden af.

billedet er lånt hos www.falklauritsen.dk
 
Falk Lauritsen skal vi rejse med, som også er nyt for os. Uha, det hele er så spændene!
 
 
Så hvis nogen har gode, såvel som dårlige rejse tips om Kreta, tager jeg glædeligt imod :)
 
 
Rigtig god dag til jer allesammen
 
Kram fra mig <3


torsdag den 7. februar 2013

Snail mail

Som barn havde jeg en penneven fra Sverige, og husker glæden ved synet, af et uåbnet brev i min postkasse. Efter flere års brev veksling, mistede vi kontakten - ret ærgerligt.

Nu har jeg i et stykke tid leget med tanken om, at lede efter nye venner, men hvor finder man dem egentlig? - Google måske? Hvilket ikke rigtig førte til noget specielt..

Så tænkte jeg Instagram, som jeg bruger flittigt og dagligt følger mange spændene mennesker. Her kunne være en mulighed og minsandten om ikke det gav pote! Jubii..

Jeg søgte bare på #penpals, #snailmail og vupti, nu er der både en Koreaner, Spanier og en fra USA, der er interesseret.

Glæder mig utrolig meget til, at modtage det første brev :)

 

onsdag den 6. februar 2013

Fascination





Havet - bølgernes enorme kræfter, det er så fascinerende!
 
Jeg elsker lange slentre ture i naturen. Specielt stranden, hvor stilheden kun brydes af bølgernes brusen og mågernes skrig.
 
Elsker duften af nyopskyllet tang og vindens susen i håret. Elsker overraskelsen og lykken ved, at opsamle sten, skaller og til tider "havets guld", som så smukt pynter både inde og ude i hjemmet.
 
Nu er jeg hjemvendt med frostbidte røde æble-kinder, frisk hav-luft i lungerne og føler mig total genopladet. Føler glæde, varme og fuld af ny energi.
 
 
Ha´en rigtig dejlig dag allesammen :)
 


fredag den 1. februar 2013

To blog or not to blog?

... Pyh, det er længe siden sidst! Har bare overhovedet ikke haft lysten til, at blogge.. Kender i det?

Der er sket så utrolig meget og samtidig meget lidt. Jeg har det rigtig skidt ind imellem. Det har vi alle, men jeg er psykisk syg og venter på en ledig tid hos en psykiater. Mit energi niveau er helt i bund og selvtilliden ligeså.

Humøret svinger - jeg har mine gode dage og de knap så gode. Heldigvis har jeg de bedste venner og en meget omsorgsfuld familie, men sommetider er det bare ikke nok.

For 9 år siden fødte jeg en vidunderlig lille datter,som jeg elsker mere end alt andet. Hun er i mine øjne den smukkeste, sejeste og kærligste person af alle <3. Vores bånd er knyttet med dobbelt knude og kærligheden mellem os, giver mig varme og indre styrke på de slemmeste dage, hvor humøret ellers er koldt og helt sort.

Uden hende kunne jeg ikke stå oprejst!

Jeg er normalt ikke typen der bare giver op, så for nyligt er jeg startet med Yoga og mediterer dagligt - en helt fantastisk måde, at genoplade energi og styrke på.

Billedet er fundet på nettet - husker ikke websiden

I aften sover min lille skat sammen med resten af 3.A i klubben på skolen. Vi forældre har her i eftermiddags hygget med slå-katten-af-tønden, spist diverse lækre kager og sludret med hinanden, mens ungerne konkurrede om, hvem der nu blev katte konge og dronning.

Jeg glæder mig til (i morgen klokken 9.00, hvor hun skal hentes), at høre om aftenen - og om hun overhovedet har fået sovet?! hehe