Viser opslag med etiketten hygge. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hygge. Vis alle opslag

lørdag den 24. november 2012

Duften af jul

... Uhmm, kan i også fornemme stemningen i vores lille køkken?
 
Lille frøken morgenhår var allerede i hopla, da klokken slog otte... Ud af fjerene, på med sutskoene og kurs mod køkkenet i fuld galop. Jeg havde i går mikset en dej sammen i vores elskede røremaskine, som nu så roligt stod i køleskabet.
 
 
Pebernødder er N´s foretrukne julebag og nemt er det jo.Hun har siden barnsben med sine små buttede pølsefingre, trillet hundredevis af pebernødder, både ude og hjemme.
 
I dag spreder den skønne duft sig atter i  den gule træhytte...
 
 
 
500 styks blev det til.. - er nu spændt på hvor længe de varer!
 
I morgen henter jeg kasserne med julepynt ned fra loftet. Egentlig er det fast tradition her hjemme, at der pyntes den sidste dag i november måned, meeen i år er Natascha ikke hjemme, så derfor pyntes hele hytten i morgen... Ih, hvor jeg glæder mig :)
 
 
 
Ha´det godt allesammen
 
Kram ♥♥♥ Pia
 
 
 

tirsdag den 13. november 2012

Jul i køkkenet


        
 

  
Sikke en skøn morgen. Humøret har været højt her hjemme. Tøsepigen har fløjtet om kap med havens mange små fugle, og jeg har nydt min morgenkaffe, mens jeg har beundret den smukke lyserøde morgenhimmel..
 
Vi har sat nedtællingen i gang - for vi glæder os begge rigtig meget til 1.december.. Total yndlingsmåned, hvis du spørger mig :)
 
Efter at have sendt min lille skat i skole, gik jeg en tur ned i byen. Prøv engang, at se hvad jeg fandt til kun 35 kr pr stk i Super Brugsen - to smukke rådyr..
Indtil videre pynter de i køkkenet sammen med julerosen, som endnu ikke er udsprunget.. Hvor er det hyggeligt!
 
Håber i også hygger og glæder jer til den fantastiske tid vi med hastige skridt nærmer os..
 
 
God dag til alle
 
Kram Pia <3
 

mandag den 8. oktober 2012

Hjerteveninder

Efterårsferien nærmer sig - vinden suser og regnen pisker mod ruden, men det er ikke nok til, at stoppe to varme piger i, at cykle hen til deres "hemmelige" hule.
"Der skal gøres rent inden ferien", siger de... - og pakker ryksækken med "klap-sammen-madder, æbler, ostehapsere og drikkedunker med saftevand.
Okay, jamen lad dem da endelig! Elsker deres energi, selv efter en ret aktiv motionsdag i skolen.

To timer senere kommer to drivvåde tøsepiger skrald-grinende ind af døren.. Jamen jøsses, tænker jeg.. - De lignede jo mest af alt to halvdruknede mus!

De blev lyn-hurtigt afklædt deres våde tøj og smuttede under dynen. Nu hvor de havde været så flittige i hulen, samt trodset vejret, forbarmede jeg mig over dem og lunede mælk til kakao + en pose Marshmellows blev smeltet over stearinlys.
En ekstra bonus var, at der selvsamme tidspunkt, blev "Min søsters børn - alene hjemme" vist i flimmerkassen... Ih, hvor hyggeligt!


Nu er tøserne genopladet, iført tørt tøj og leger i haven. Snart vil jeg røre rundt i den store gryde med risengrød (Natascha´s yndlingsmad).

Gud, hvor jeg glæder mig til december!
 
 

søndag den 30. september 2012

Den store biografdag 2012

Fedt fedt fedt, at kunne tilbringe en regnfuld eftermiddag i en opvarmet biografsal med lune bacon chips og forfriskende cola... og til sølle 42,50 kr!

Jep der er nemlig ½ pris i dag, da der er "Den store biografdag"... Fik hurtigt bestilt billetter til Disney Pixars nyeste film Modig.


Filmen fangede både min datter og jeg 100%... Den var helt igennem fantastisk, sød, morsom, flot, tankevækkende og i slutningen knepbjeg sågar en lillebitte tåre..




Må indrømme, at de (Disney Pixar) har endnu engang kreeret et mesterværk! Vi var underholdt hele vejen igennem.. :)

Det er sten-sikkert, at ved udgivelse køber jeg den.. - den skal ses endnu engang.. eller flere...





søndag den 19. august 2012

Familie-udflugt til Fårup sommerland

For leden fik vi tilbud om, at købe entré billetter til Fårup sommerland, til under halv pris.. nemlig 100 kr !!!

Det var jo helt fantastisk, så vi pakkede køletasker, tæpper, kameraer og satte ungerne i bilerne.. Heldigvis havde vi kørt hjemmefra i god til, så kom næsten forrest i køen og endnu bedre.. - parkering helt oppe ved ingangen..


Nøj, hvor vi hyggede os og vejret var helt perfekt.. Der var vildt mange mennesker i parken og køerne ved diverse forlystelser var laaange, men godt os voksne, er væbnet med god tålmodighed, og ungerne i dejlig humør..

Selv den mindste, min niece Sesilie, prøvede både "træstammerne" og "river rafting".. seje lille tøsepige!

Pyh, klokken blev 18.00 før vi dappede mod udgangen og satte kurs mod Hirtshals.. Sikke en lang dag, men hvad betyder det, når selskabet er mere end hyggeligt <3

tirsdag den 14. august 2012

Spændingen, utålmodigheden og nervøsiteten ved krabbe-fiskeri !!

Sidste bid af en lang, men tiltrængt sommerferie...

I morgen starter Natascha i 3.klasse, hvilket hun glæder sig rigtig meget til. Ikke nok med spændingen omkring det nye fag (engelsk), men også den enorme gensidige glæde ved atter, at tilbringe hverdagen sammen med skønne skole venner/veninder.. Ih, det bliver SÅ godt!

I morges besluttede jeg for, at pakke rygsækken og vi satte kurs mod Lønstrup.
Byen vækker mange gode minder hos mig.. Mine bedsteforældre havde i sin tid, det hyggeligste sommerhus netop i Lønstrup, og en stor del af min barndom foregik med weekender + ferier i byen... Elsker byen, det har så meget charme og en super lækker strand, hvor vi som børn, fangede krabber i massevis med hjemmelavede "krabbe-fiskestænger".

Natascha havde gjort kunsten efter, og medbragte både spand, "lokkemad" og krabbe-stang..












søndag den 5. august 2012

På "hunde barsels-besøg"

I onsdags fødte min søsters dejlige Grand Danios "Daisy" fire velskabte hvalpe, selve fødslen var endt i kejsersnit, da veerne ikke ville komme.
Heldigvis findes der super gode dyrelæger, som kunne via scanning berette, at grunden til de manglende veer, skyldtes blokering fra en død hvalp :(

Elleve hvalpe, var inden i Daisy, men uheldigvis kun fire overlevende :( Det var lidt trist!

"Daisy" nusser, slikker, putter og giver de søde små hvalpe masser af kærlighed og hun var SÅ stolt, da vi kom på "barsels-besøg" i torsdags...

Prøv engang, at se hvor lækre de er:





Tre hanner og en tæve, og ih guder, hvor er de lækre!
Nu ser vi frem til, at de små får øjne... - så mon ikke snart, at vi skal på besøg igen?!


mandag den 30. juli 2012

Skybrud, torden, hagl og rigtig meget våde tøsepiger !

Mandagens vejr har været en blandet landhandel.. Det startede ud med lækker solskin, så det var oplagt med nyvasket tøj på tørresnoren.
Natascha cyklede rundt i nabolaget med en skole veninde, og min opvask fra dagen forinden kunne jeg næsten høre kalde på mig.. Med hænderne godt begravet i opvaskebaljen, kunne jeg fra køkkenvinduet se hvordan mørkegrå, nærmest sorte skyer komme nærmere og nærmere. I det samme kom pigerne susende ind af døren.. "mor jeg tror der bliver uvejr".. - og det skal jeg da lige love for, at der blev!

Pigerne synes nu alligevel, at det var ret hyggeligt med chips og sodavand, mens de fra Natascha´s vindue kunne se ALLE de flotte lyn..


Første skybrud i år.. - godt med "lidt" vand til blomster og kartofler.. ;)


Små søde gråspurve søger ly for regnen..


Efter en halv time, blev der opholdsvejr og pigerne styrtede ud af døren for, at hoppe i de enorme vandpytter..


3...2...1.... Nuuuuu !!!

Ungerne fandt denne skønne kæmpe vandpyt på vejen hen til Olle.. - hvor skønt!

Vi tager ofte over til Natascha´s olle, når der har været uvejr, da hendes kælder desværre ind imellem, må tømmes for vand, efter kraftige regnskyl.
Det var så heldigvis ikke tilfældet i dag, så i stedet nød vi en kop varm kaffe, mens ungerne legede udenfor i vandmængderne..

Efter en times tid, synes jeg, at ungerne havde været ude længe nok til, at de muligvis var lettere våde og temperaturen var jo ikke ligefrem sommerlig.. De blev kaldt efter, og kort tid efter kom to MEGET våde tøser til syne i hoveddøren.. -jamen jøsses, de lignede jo to drukne mus! hehe...


- så er det jo meget heldigt, at hende Olle forbarmede sig over dem, og straks fyldte karbadet...
Hjemmefra havde jeg på forhånd, pakket en taske med skiftetøj ( havde jo luret de to banditter).. meeeen, det er og bliver altså hyggeligt med vandplaskeri... - og især, når vandforbruget er gratis, som i dag :)


Har i andre også oplevet skybrud i dag? eller nyder i stadig sommervarmen?




fredag den 20. juli 2012

Familie udflugt til Bindslev fiskepark

Øj, det har været den helt store succes! Tøsepigerne har fjantet, fisket, fundet firkløvere, jagtet små lillebitte frøer, slået koldbøtter, leget med gårdhunden, sunget skønne børnesange osv...
Her er billederne fra vores dejlige formiddag (vær forberedt på max. billedspam!) :









Dagens fangst: 1 styk regnbue ørred på 1,6 kilo, fanget af min største niece Sisse...Super godt gået!


Håber alle i skønne bloggere, har haft en solrig dag som jeg og nydt det :)


mandag den 16. juli 2012

Hygge dag







I dag har min dejlige datter og jeg været på tøse-tur til Aalborg. Egentlig havde vi håbet på tørvejr, så gågaden kunne studeres nøje, men sådan blev det ikke... I stedet tog vi i stor centeret... Hvor har det altså været hyggeligt!

Alt fra Build-a-bear til bolig indretnings-lækkerier er røget i shopping poserne i dag, og mit dankort... tjaaa, det trænger til nedkøling nu.. hehe


Natascha er for længst svattet i søvn på sofaen, og mine øjenlåg bliver tungere og tungere.. Det er nu altså ret umattende, at vade frem og tilbage mellem den ene mere fristende ting efter den anden :)

Tusind tak for en rigtig dejlig dag min skat <3

søndag den 24. juni 2012

Weekenden i billeder




Vejret har ikke ligefrem vist sig fra sin bedste side - det står simpelthen ned i lårfede stænger og dermed er ude aktiviteterne på stand by!
Heldigvis er vi gode til, at hygge os med selv de mindste ting.. Natascha tegner, laver perleplader, bygger kuglebane a la Shane Bronx, vi spiller forskellige brætspil, maler akvarel malerier osv...

Lørdag var der jo Skt Hans og hjemme hos os er det tradition, at deltage i bål-hygge ved andesøen i Emmersbæk. Min datter Natascha er spejder og havde derfor påtaget sig lagkage-salg-tjansen (heldig nok, for så stod hun i det mindste i ly for regnen)...

Heksen fløj pænt nok mod Bloksbjerg og vi takkede pænt af, sadlede jernhesten med en lækker lagkage i cykelkurven og satte kursen hjemad.

I dag søndag er vejret endnu mere voldsomt... Normalvis er vi ikke "bange" for regn og tager gerne på tur trods det. Det er jo ikke vejret det er galt med, men påklædningen!
Meeen her i Hirtshals blæser det ret kraftigt og reger tilmed, så temperatur mæssig, føles det som en kold efterårsdag...

Pyt, så øjner vi muligheden for total slappe-af-putte-på-sofaen-hygge... Yndlings teen er hældt på kanden, slik skålen står indenfor rækkevidde og nu mangler vi bare beslutningen om, hvilken film der skal proppes i dvd´en... Rigtig søndagshygge.. Love it!




onsdag den 30. maj 2012

Glimt


















# 1  Smukke marker set fra min søsters indkørsel i Skibsby
# 2  Lys rosa blomster ved naboen
# 3  Close-up af min dejlige dansk/svensk gårdhund Berta
# 4  Nylakeret pølse-tæer luftes i sommer varmen
# 5  Solsorte rede spottet hos min anden søster i Hjørring
# 6  Skønne rhododendron i fuld flor
# 7  Hip hip hurraaa! min søde niece Clara fylder i dag 1 år <3
# 8  Fødsellarens mor havde tryllet i køkkenet... (til stor glæde) Mums! 
# 9  En (s)negl... Clara siger "negl" og vil rigtig gerne ae på den.. Hmmm!

Sikke mange dejlige indtryk indtil videre... Lige til, at blive glad i låget af.. - og så er dagen endnu ikke omme :)

Nu skal der sættes fut i grillen og den kolde Asti ud af fryseren!


Ha´en dejlig aften folkens..