I disse kølige efterårsdage/aftner med regn og blæst, finder jeg den indre varme frem ved minder fra vores skønne rejser gennem tiden.
Kanden med the er efterhånden blevet fast inventar på sofabordet, levende lys brænder så smukt i vindueskarmene og rejse albums bliver bladret i. Jeg suger alt varme og positiv energi derfra og mærker de fantastiske stunder, næsten som om jeg er der.
Sidste år tilbragte min datter, mor og jeg en uge på fantastiske Santorini... Så lækkert!
Vi nød hinanden, spiste lækker lækker græsk mad, badede i både hav og pool, samlede smukke sorte lavasten og skaller, fangede og studerede forskellige dyr (f.eks en knæler), besteg bjerge, vandrede på en vulkan og lidt shopping blev det da også til.
Her er lige et par billede-collager derfra:
Uh, sikke minder.. - findes der noget bedre end, at hygge med og om dem man elsker aller højest i hele verden?
Viser opslag med etiketten kærlighed. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kærlighed. Vis alle opslag
onsdag den 10. oktober 2012
tirsdag den 18. september 2012
Glædeligt gensyn
... i går kom hun hjem, mit elskede tøsebarn... Ih guder, hvor har hun været savnet!
Ja ja ja, jeg ved det, men hun er jo alt hvad jeg har og min psyke har det ikke så godt for tiden :( Godt jeg har fået tid hos en super god psykolog.. Det hjælper uendelig meget.
Nå nok om det, indlæget skal jo ikke være negativt, vel?!
Allerede fra morgenstunden havde jeg via tekst tv tjekket, hvornår flyet fra Antalya ville lande i Aalborg lufthavn, og i løbet af formiddagen var alt handlet ind til aftensmaden (Spaghetti og kødsovs, efter Nataschas ønske)..
Tik tak tik tak... æhj hvor tiden listede afsted med sneglefart! For at få tiden til at gå, fyldte jeg spanden med Ajaxvand og endevendte hele hytten..
Senere ringede det på døren og til min store glæde, stod hun der, min solbrune smukke datter med hænderne fyldte med poser.
Ferien havde været helt fantastisk, og vejret MEGET varmt - 40 grader.. pyh (!)
Natascha var helt vild af begejstring og så ivrig for, at fortælle om hvad hun havde oplevet.. Midt i fortællingen om oplevelsen på kamelryg, bad hun mig om, at lukke øjnene og bandt dette smukke armbånd om mit håndled.. Årh, hvor sødt!
Min "lille" mus, havde brugt ALLE hendes lommepenge på bla disse smukke kulørte lykkearmbånd, Bjørn Borg underbukser og tyggegummi.. - fornuftig tøs jeg har :)
Under ferien havde hun fødselsdag og blev fejret på bedstevis med sang, kage og selvfølgelig masser af gaver.. Hun fik af hendes far disse lækre sager:
Fedt fedt fedt! Neon Converse og Adidas hættetrøje.. Hun er SÅ smart i det :)
Skønt at have hende hjemme igen og nu tilbage til hverdagen..
fredag den 14. september 2012
En fødselsdag UDEN fødselar :(
Åha det er altså lidt underligt, at vågne op på sin datters fødselsdag og hun så ikke er til stede... Ingen morgenvækning med sang og gaver, ingen begejstringsglæde, bare mig HELT alene i "hytten"... Gud, hvor er her egentlig (nærmest skræmmende) stille!
Ok, stop med det piveri... Datteren min er jo i gode hænder og super lækre omgivelser.
Prøv selv at se:
Ok, stop med det piveri... Datteren min er jo i gode hænder og super lækre omgivelser.
Prøv selv at se:
Billedet blev sendt til mig i går, så jeg kunne se, at hun stortrives i Tyrkiet...
Heldigvis er der kun to dage til hun kommer hjem.. Hun er SÅ savnet! :)
søndag den 13. maj 2012
Mors dag...
.... er blevet fejret på bedstevis... Sove længe, nybagte morgenboller, blomster, solskinsvejr.. alt sammen i det bedste selskab; min datter..
Tusind tak for endnu en dejlig dag min skat <3
Til alle jer mødre derude i Blogland... Håber i et blevet fejret med forkælelse :)
lørdag den 5. maj 2012
At miste...
... en genstand er surt, men når der er tale om et levende væsen er det tragisk!
Det er hvad vi i min familie har været udsat for og deraf grundet til fraværet her på bloggen...
For ca ½ år siden, fik min elskede kusine konstateret bryst kræft og kom øjeblikkelig i kemo behandling, da knuden var for stor og umulig at fjerne.. Uheldigvis kunne kemoen ikke skrympe knuden og for 14 dage siden, blev brystet så fjernet..
Juhuuuu! der var jubel i familien og vores arme var slet ikke til, at få ned igen.. og prøverne efter viste positivt... Hun havde vundet kampen mod sygdommen!!!
Bedst som alt var fryd og gammen, fik vi for et par dage siden en rigtig træls besked; lægerne havde fundet kræft i leveren og det var også spredt i alle andre organer :(
"Vi kan desværre ikke gøre mere for hende"....
Mit hjerte frøs totalt og tårene væltede ud af hovedet på mig...
I forgårs tog min mor og alle os søskende til Aalborg sygehus for, at se Didde en sidste gang.. Egentlig frygtede jeg et uhyggelig og skræmmende syn, men hun lå bare lige så stille og sov... Hendes hud var smuk og hendes vejrtrækning, så yndefuld...
Jeg sad hos hende i lidt tid og bare nussede hendes hånd, mens jeg forsigtigt hviskede små søde ord... Det var som om, at tiden stod stille...
Min elskede kusine sov stille ind fredag den 4.maj... Tabte kampen mod den onde sygdom kræft... Didde blev kun 27 år :(
Vi er alle i stor sorg og vil huske Didde for den skønne, livagtige, åbne, eventyrlystne, glade pige med den smittende latter og fantastiske personlighed...
Du vil være i vores hjerter for evigt!
Jeg elsker dig <3
Didde strålede om kap med solen... <3
Abonner på:
Opslag (Atom)



