fredag den 18. maj 2012

Skildpadde-ræs, Søstrene G og ørepine


Weehoooo... det lækre forårsvejr er atter vendt tilbage!
Mine to søde niecer kom med hjemmebagt morgenbrød, som selvfølgelig blev hygget med på terrassen.. Sikke en dejlig start på dagen :)

De to dejlige tøser havde i en stor papkasse medbragt deres store sumpskildpadde Blop. Vi blev enige om, at han trængte til, at få strukket benene, så dyret blev pladseret midt på græsplænen... Ih, hvor han nød det :)




Haven er super smuk netop nu... Bedenes farve-orgie er fryd for øjet, frugttræerne er i fuld flor og bærbuskene bærer forhåbentlig snart frugt.

Havedammens flora stråler med smukke søde blomster i gullige farver...




Nu til noget knap så hyggeligt... Jeg var her i eftermiddags en smut forbi vagtlægen :(
Jeg har f.... mellemørebetændelse!

Ææææh, hvor træls er det ikk´ lige?!

Håber inderligt på det pencilin den rare doktormand har givet mig, er en form for vidunder-middel og at jeg i løbet af weekenden er frisk igen.

Nu vil jeg læne mig tilbage i min skønne bløde lænestol og så småt påbegynde et par Granny Stripe grydelapper... Jeg har nemlig været i Søstrene Grene og købe hækle garn i super lækre farver..






Vejrguderne spår om sommervejr fra næste uge, så be´r vorherre om, at blive frisk inden da.... Mine maddike-hvide "stænger" trænger seriøst til kulør (ja, faktisk hele kroppen).


Rigtig god weekend til alle jer fantastiske bloggere :)


HUSK! Vinderen til min Give Away bliver udtrukket på søndag...




torsdag den 17. maj 2012

Kr. Himmelfartsdag...


.... er i dag tilbragt i Park Vendia i Hjørring (svømmehal) sammen med min skønne datter Natascha, mine to niecer Sisse og Sesilie + min dejlige mor.
Nøj, hvor har vi plasket, suset i vandrutsjebaner, lavet "bomber", dykket, svømmet om kap osv... Der var rigtig mange børn deroppe og det gjorde det jo bare endnu hyggeligere..

Det var min mindste niece Sesilie´s første gang i svømmehal og det bli´r bestemt ikke sidste gang.. Hun hvinede af glæde og blev rigtig meget tøse-sur, da vi blev kaldt op af bassinet.

Sesilie er 2 år - sprængfyldt med spilopper, kan charme hvem som helst og en absolut bestemt dame.. VIRKELIG temperamentsfuld, men super dejlig alligevel :)

Jeg spurgte hende i bilen på vej hjem, hvad det bedste ved turen i svømmehallen havde været....... "badekarret i bruseren" hehe... (baby-badekarret i bruserummet/omklædningsrummet)

Elsker de dejlige unger!




To skønne vandhunde og mor <3



Natascha er nu afleveret hos hendes far, hvor hun skal tilbringe weekenden og jeg vil nyde mit dejlige hjørne i min nye sofa med en kande the og en god bog...


Ønsker alle en rigtig god aften :)

mandag den 14. maj 2012

Frk tandløs


Ih altså, hvor bliver det lune forår af?
Her oppe nordpå er jo stiv kuling og regnen pisker mod ruderne... Brrr, der er jo hunde-koldt :(

Natascha har i et stykke tid efterhånden, haft en tand som svajede frem og tilbage i den bette mund. Vi har gjort et ihærdigt forsøg på, at få den ud... Emil fra Lønneberg metoden er endda afprøvet.. - dog uden held!

For at være helt ærlig, så har jeg det ikke særlig godt med de dersens rokketænder.. Er ikke modertypen der bare tager fat og river til (ok, det lød måske også lidt overdrevent), men tanken om, en tand der sidder fast i et stykke tandkød, blod og uha, det giver mig gåsehud!

Meeen så midt under sofa-hyggen med agurk og gulerodsstænger skete det... endelig!




Tanden er nu ilagt en glas vand og pladseret på bog reolen i entréen...

Mon Tandfeen kommer forbi i nat?



søndag den 13. maj 2012

Mors dag...


.... er blevet fejret på bedstevis... Sove længe, nybagte morgenboller, blomster, solskinsvejr.. alt sammen i det bedste selskab; min datter..

Tusind tak for endnu en dejlig dag min skat <3






Til alle jer mødre derude i Blogland... Håber i et blevet fejret med forkælelse :)

fredag den 11. maj 2012

Regn, blæst og Quinoa


Taget knager, krukkerne vælter, regnen pisker mod ruden og flagene står vandret ud i luften... Iiih guder, hvor der jo nærmest er efterårs-vejr!
Men hva´.... - vi hygger ja vi gør :)










Natascha og jeg trodsede det dårlige vejr og gik en lang tur med vores skønne hund... Hvor er naturen nu i grunden fantastisk smuk med regndråber hist og pist.. Og himlens farvespil i grålige nuancer pynter da også på en måde.
Det er vel heller ikke vejret det er galt med, men der imod påklædningen!

Godt gennemblødte vendte vi hjem i vores skønne varme hus, smed klunset i tørretumbleren, tændte en masse hygge-lys og krøb under tæppet.. Natascha havde for et par dage siden fået rigtige Marshmallows af min far og dem øjnede hun chancen for, at smelte over bloklysene på bordet.. hehe fjolletøs :)

Til aften havde vi kødrester fra dagen før, maglede nu kun tilbehør... Ris, pasta og kartofler er vi kørt lidt trætte i, så jeg lurede i "gemmeren" og dagens tilbehør blev: Quinoa.
Hverken Natascha eller jeg havde nogensinde smagt disse små runde banditter før, så nu skulle det være.

Kender i til denne ny-moderne form for tilbehør - Quinoa?


Rigtig god aften til alle i Blogland!

lørdag den 5. maj 2012

At miste...


... en genstand er surt, men når der er tale om et levende væsen er det tragisk!

Det er hvad vi i min familie har været udsat for og deraf grundet til fraværet her på bloggen...
For ca ½ år siden, fik min elskede kusine konstateret bryst kræft og kom øjeblikkelig i kemo behandling, da knuden var for stor og umulig at fjerne.. Uheldigvis kunne kemoen ikke skrympe knuden og for 14 dage siden, blev brystet så fjernet..
 Juhuuuu! der var jubel i familien og vores arme var slet ikke til, at få ned igen.. og prøverne efter viste positivt... Hun havde vundet kampen mod sygdommen!!!

Bedst som alt var fryd og gammen, fik vi for et par dage siden en rigtig træls besked; lægerne havde fundet kræft i leveren og det var også spredt i alle andre organer :(
"Vi kan desværre ikke gøre mere for hende"....

Mit hjerte frøs totalt og tårene væltede ud af hovedet på mig...

I forgårs tog min mor og alle os søskende til Aalborg sygehus for, at se Didde en sidste gang.. Egentlig frygtede jeg et uhyggelig og skræmmende syn, men hun lå bare lige så stille og sov... Hendes hud var smuk og hendes vejrtrækning, så yndefuld...
Jeg sad hos hende i lidt tid og bare nussede hendes hånd, mens jeg forsigtigt hviskede små søde ord... Det var som om, at tiden stod stille...

Min elskede kusine sov stille ind fredag den 4.maj... Tabte kampen mod den onde sygdom kræft... Didde blev kun 27 år :(

Vi er alle i stor sorg og vil huske Didde for den skønne, livagtige, åbne, eventyrlystne, glade pige med den smittende latter og fantastiske personlighed... 

Du vil være i vores hjerter for evigt!

Jeg elsker dig <3

Didde strålede om kap med solen... <3

tirsdag den 1. maj 2012

Hip hip hurraaaaaaa!


I dag er det Sesilie´s fødselsdag... hurra hurra hurraaaaa!

Kæmpe stort tillykke til min søde niece Sesilie, som på denne fantastiske solskinsdag, fylder 2 år.

Vi har på bedste vis fejret denne dejlige dag (set med en 2 årigs øjne)... Snobrøds bagning, grave efter regnorm i bedene, plukke mælkebøtter i vejkanten til kaninerne, lege gemmeleg i baghaven, gynge på sanse-gyngen, synge forskellige børnesange og tja bare hygget i vildskab... Åh, det er bare livet!







Om meget kort til får jeg besøg af en gammel kollega og vi vil nyde solnedgangen med en lækker soft ice..

Rigtig god tirsdag aften til alle i Blogland :)