I laveste gear

Dryp, dryp, dryp... atter er dag med regn og ih guder, hvor er der koldt! Måske det alligevel, var lidt for tidligt med slukkede radiatorer. Hmmm, nu er det nu altså lige tilfældet og jeg har ikke tænkt mig, at skrue op igen. Har i stedet oplyst stuen med stearinlys i massevis, lavet en kande med yndlings theen og begravet mig i tæpper. Fjernbetjening og iPhone ligger indenfor rækkevidde. Har ved gud ikke tænkt mig, at være ret meget andet en end vaske-ægte sofa kartoffel i dag.

Natascha er hos hendes far og kommer først hjem i morgen eftermiddag, så der er meget stille herhjemme i det bette hus.

Under min venten på thevandets kogepunkt, stod jeg i køkkenvinduet og betragtede ALT det våde... synes nu altså, at det er lidt trist, men virkelig godt for den tørstige græsplæne og bedene.
Lige med et sus, kom Fru Solsort på besøg. Vi har fulgt hendes adfærd den sidste måneds tid og har observeret hende opsamle diverse grene og blade fra vores have og fulgt hendes rute, hvortil hendes rede er lokaliseret.
Hr og Fru Solsort har været faste gæster i vores have i en lang periode og trods vores hund Berta´s ihærdige dog altid mislykkede forsøg på, at fange dem, viser de ingen tegn på frygt eller utryghed og kommer gladelig hver dag. Jeg nyder dem og synes det er skønt med et rigt dyreliv i haven. Specielt, når hannen sidder på tagtoppen og fløjter den smukkeste sang :)

Ha´en rigtig dejlig dag...

Er vejret også råt og regnfuldt hos jer?

endelig gevinst i søbredden...

.... endnu en dag med dejlig solskin og fugle fløjt. Det kribler og krabler i haven, små knolde er ved bristepunktet og vi, min datter og jeg vælger endnu engang, at pakke cyklerne med fiskegrej og forhåbningsfulde bener vi ud mod andesøen.

Yes, denne gang var der gevinst. Først vandrede vi med små og listige skridt rundt om søen (uden held), og fortsatte dernæst hen til det vi betegner, som vores "hemmelige sted". Udløbet ved Emmersbækken, præcis samme sted, hvor vi de seneste år har spottet adskillige salamandere. Her fandt vi en stor klase med helt nye haletudse-æg.

I vores medbragte spand "lånte" vi en håndfuld æg + en lille frø. Natascha syntes, at det ville være synd og skam, hvis haletudserne skulle vokse op uden en voksen. Gud, hvor hjerteskærende!
Vi har googlet svar omkring frøers opvækst og nu venter vi spændt på, at de små gennemsigtige kugler skal klække.

- det skal lige tilføjes, at så snart de små får ben og mister halen, bliver de igen sat ud nøjagtig hvor vi tog dem.

 

Siden sidst.....

Hmm, har dovenskaben mon tro overtaget styringen af min ellers ret aktive krop?
Der er nu gået flere dage uden en opdatering af bloggen.. - sikke noget juks!
Nu er det vist tid til, at lave om på det.

Natascha og jeg nyder hver eneste dag, at foråret for alvor er kommet (forhåbentlig for at blive). Jeg kan næsten både mærke og høre havnes søde kalden om, at blive klargjort til spirring.
Projekt "byg en kanin-løbegård" er påbegyndt, dog i små ryk, da jeg lider af kronisk tennis-albuer og må træde varsomt i værk, for ikke, at gøre det meget værre.
Heldigvis er jeg velsignet med verdens, ikke nok med skønneste, men også hjælpsomme datter. Hun er godt nok en sej lille tøs. I fællesskab er vi allerede halvvejs med nedgravningen til kineserne (næsten da!) og lægge fliser i bunden.

I går trængte vi til, at benene skulle røres på en anden måde, så vi pakkede cyklerne med fiskenet og spand og cyklede ud til andesøen. Vi var begge spændte på, om frøerne var i fuld sving med, at yngle og pænt nok det var de.
Nu venter vi spændt en uges tid og så vender vi tilbage, for så forhåbentlig, at se de små slimede kugler ved bredden.
I år vil vi "låne" en spandfuld med hjem og følge haletudsens udvikling og så senere hen slippe dem løs igen.

 

Ude hvor kragerne vender.....

..... eller næsten da. Far kom forbi i morges med rundstykker og vi småsludrede en stund, inden vi besluttede os for, at hente min farmor, for så, at køre til op til min søster i Skibsby. Da vi kom havde hun lavet super lækker mad, som vi alle skulle "smovse" til frokost... Mums!
Min største af niecerne, er vant til fra hun var helt lille, at moster Pia er lig med en lang gåtur i naturen og i dag har vejret været skønt, trods lettere tunge lysegrå skyer, så vi hoppede i gummistøvlerne og ud i det friske luft. I skibsby er der ikke meget, at komme efter, så vi valgte en af de små snoede landeveje og Sisse opfandt en leg "Find 5 dyr". Den gik ud på, at vi begge skulle spotte 5 forskellige dyr, inden vi igen kunne vende snuden hjemad.
Hmmmm peace a cake, tænkte jeg. Jeg blev klogere. Vi endte faktisk med, at traske rundt på landeveje samt marker (fy Pia!) i en HEL time, da dyrene i Skibsby åbenbart holder Siesta midt på dagen og ikke havde tænkt sig, at komme frem, trods vores ihærdige forsøg på at lave en form for diskret kalde-lyd.
Heldigvis forblev de mistænkelige grå skyer tætte, og ikke så meget som en regndråbe faldt.

 

Regnvejrs-dag = hjemmebag

I dag rullede jeg gardinerne op til, mørkegrå tunge skyer og silende regn, der piskede mod ruden. Mine planer om, at tage en tur i skoven kunne jeg godt pakke væk... ØV!
Hmmm what to do?!
I stedet for, at vende det hele i en negativ retning, så fik jeg pludselig en ustyrlig lyst til, at bage noget lækkert for så, at omsvøbe mig i lune tæpper og fylde mig med varme fra en kop glohed the. Se det er hygge!
Jeg fik hurtigt bikset en lækker cremet kagedej sammen og satte dem i ovnen. Til jer, der som jeg måske skulle få lyst til, at bage på en trist gråvejrsdag, vil jeg her dele denne skønne opskrift med jer:

Chokolade muffins - ca 20 styk

300 g smør eller margarine
300 g sukker
5 æg
1 dl mælk
300 g hvedemel
100 g kakao
2 tsk bagepulver

1. Rør fedtstof og sukker let og luftigt. Tilsæt æggene ét ad gangen, og rør massen godt sammen mellem hvert æg. Tilsæt derefter mælk. Bland mel, kakao og bagepulver sammen og rør det hele i dejen.
2. Fordel dejen i ca 20 muffinsforme.
3. Forvarm ovnen til 180 grader (varmluft 170 grader).
4. Bag muffins i ca 15-20 minutter.

 

At rejse er at leve...

..... var vor folkekære forfatter Hans Christian Andersens motto og fra mine tidlige teenage-år er det ligeså blevet mit. Allerede fra min første rejse, som 10 årig, fik jeg smag for omverdenen. Min mor var nylig fraskilt og trængte til et frisk pust, langt væk fra den travle og dengang ret deprimerende hverdag. Vi tilbragte en helt igennem fantastisk og oplevelsesrig uge på den græske ø Rhodos. Selvom det efterhånden nu er 22 år siden, husker jeg bedst alle de hjemløse katte og den flotte neon-pinke Lambada kjole, som mor købte på et lille marked i Rhodos gamle bydel.. Wauw! Den var et sikkert hit!
Da jeg dengang kun var 10 år og naturligvis ikke ejede hverken et almindelig eller digital kamera, har jeg desværre ingen billeder derfra - HELDIGVIS er minderne fastprintet på nethinden

I en lang år-række kom jeg egentlig ikke ret meget længere end lige over den tyske grænse. Først i ´96 tog vi på bus rejse til det nordlige Italien - denne gang sammen med min far, hans kone og hendes datter. Netop den uge vi var der, var landet ramt af en hedebølge... Pyh, hvor var det varmt, næsten ulideligt! Dagen hvor temperaturen var på sit højeste, valgte vi, at tage færgen til Venedig. Hvor var det forfriskende med en kølig brise og byen var ligeså smuk og romantisk, som jeg havde forventet. Absolut et besøg værd! Til denne rejse havde jeg købt 2 engangskameraer og tænk engang, så skete det værste tænkelige - de var ikke tætlukket og derfor var alle billederne ødelagt :(

Først i 2002 var jeg igen udenlands. Denne gang sammen med min daværende kæreste i Side,Tyrkiet. Herfra har jeg desværre heller ingen billeder, da vi ikke længere er sammen og billederne blev hos ham.
August 2007 rejste min mor og jeg til den græske ø Santorini. Sikke et eventyrligt sted.
Maj 2008 var min første rejse sammen med min datter Natascha. Hun var på det tidspunkt 4 år og vi tilbragte en skøn uge på Mallorca i selskab med min mor.

Vi er efterhånden blevet et fast trekløver (min mor, min datter Natascha og jeg), som rejser sammen. Det fungerer bare som fod i hose og vi nyder hinanden selskab fuldt ud.
Vi har nu i flere år rejst til forskellige destinationer (Europa), men Grækenland er vores hidtil favorit.

• 2008 : Mallorca, Spanien
• 2009 : Zakynthos, Grækenland
• 2010 : Zakynthos, Grækenland
• 2011 : Santorini, Grækenland

Her vil jeg dele lidt billeder fra vores seneste rejse -------------------- >  Santorini

 

Sofa-kartoffel --- > eventyrfortællinger i flimmeren

Hmmm not much to say - længe leve dovenskab! Har besluttet mig for, at intet skal laves i dag. Hverken rengøring, vasketøj, indkøb eller andre tænkelige tjanser står på programmet.
Jeg har misset starten på kanal 5´s nyeste serie Once Upon a Time og det har ærget mig, da jeg elsker alle former for eventyr.
Til mit store held viser kanal 5 seriemarathon fra klokken 14.20 - 21.00 med netop den serie.. Nice!
Netop nu er jeg nået til afsnit 4 og jeg må indrømme, at den har fanget min fulde opmærksomhed. Sikke fantastiske kostumer og der er spænding til yderste fingerspidser.
Alle de velkendte eventyrfigurer; den onde dronning, Rumleskaft, Askepot, Prince Charming og Snehvide (spilles af den gude-smukke Ginnifer Goodwin)

Til sidst en lille trailer til jer, som endnu ikke har fået set serien