fredag den 14. september 2012

En fødselsdag UDEN fødselar :(

Åha det er altså lidt underligt, at vågne op på sin datters fødselsdag og hun så ikke er til stede... Ingen morgenvækning med sang og gaver, ingen begejstringsglæde, bare mig HELT alene i "hytten"... Gud, hvor er her egentlig (nærmest skræmmende) stille!

Ok, stop med det piveri... Datteren min er jo i gode hænder og super lækre omgivelser.
Prøv selv at se:


Billedet blev sendt til mig i går, så jeg kunne se, at hun stortrives i Tyrkiet...
Heldigvis er der kun to dage til hun kommer hjem.. Hun er SÅ savnet! :)
 
 
 

onsdag den 12. september 2012

Storbyferie med barn... Har du et godt tip?


Efter store overvejelser har jeg nu besluttet, at min datter og jeg trænger til en mor/datter mini ferie..

London er destinationen, og vi rejser engang til foråret. Jeg har været der to gange før, men det er omkring 10 år siden.

Min datter fylder 9 år om tre dage, og hun er af den aktive type (ligesom jeg).. Hun interesserer sig for dyr (nulevende, såvel som forhistoriske), musik, dans osv..

 
Så hvis nogen har gode tips om museer, forlystelsesparker, shopping, børnevenlige restauranter, udendørs aktiviteter osv modtager vi gerne :)
 
 
På forhånd tak!
 
 
 

 

torsdag den 6. september 2012

Essie - Stylenomics Collection Fall 2012




 
Så er der efterårs-lækkerier til neglene! Lækker lækker lækker farver....

 
Hvilken er din favorit?
 
 

tirsdag den 4. september 2012

Reebok Realflex? ..... eller måske Nike Free Run?

Pyh, jeg har virkelig brug for gode råd fra jer skønne bloggere!

Motion betyder rigtig meget for mig... Eller rettere sagt, det er VIGTIGT for mig!

For ca 8 måneder siden blev jeg ramt af en dyb depression, og det gik lyn-hurtigt ned af bakke, både fysisk og psykisk. I mange måneder lukkede jeg mig mere og mere ind i migselv, lige indtil min datter spurgte, om jeg var sindsyg... Shit, der åbnede jeg øjnene og indså, at jeg havde brug for hjælp.
Jeg kom til samtale hos min lægen, gennemgik en test og der blev konstateret dyb depression.. Vi snakkede behandlingsformer, og sammen besluttede, at undlade medicinering i første omgang.. - der imod skulle jeg træne hårdt(som i svedig og pulsen helt i top) 3 timer ugenlig + 30 minutters gang eller cykling HVER dag!

Nu er jeg godt i gang, det vil sige 4 timers Zumba om ugen + de 30 minutters gang/cykling dagligt.. - og jeg har det MEGET bedre :)

Okay, det var også noget af en "smørre", men til sagen...

Jeg har set en TV reklame med disse super fede sneakers:



De ligner jo til forveksling Nike Free Run, og er kun få hundrede kroner billigere..

Jeg skal bruge et par fede fitness sko, har i forvejen et par lettere udtrådte Nike Free Run, men "trænger" til et par nye..


Så hvad siger i, hvilke skal jeg vælge? Nike, Reebok.... eller måske noget helt tredje?


P.S - de skal bruges til dans (Zumba fitness)
 
 

lørdag den 1. september 2012

Min "lille" pige fylder år...

...om lige nøjagtig fjorten dage. 

Min "lille" mus fylder 9 år.. - uha, hvor tiden den går! Og da hun i år ikke er hjemme (som hjemme i Danmark), men der imod hygger i sydens sol og varme, har vi i dag holdt fødselsdag for min side af familien.



Hvor har vi hygget, leget, proppet os med lækkerier og Natascha har modtaget de dejligste pakker.. 



Alt gik helt som planlagt, lige indtil lagkagen skulle klargøres...
Ved ikke lige med sikkerhed, hvad der skete fra min side, men koncentrationen var ikke optimal..


"Ehm moar, hvorfor er der kun syv lys i lagkagen? Jeg bli´r altså ni...!!!"

Shit altså, nu er det jo ikke fordi jeg har glemt min datters alder, meeen (?!)

Hold nu k*** en opvask efter sådan en get-together... - hvorfor er det nu lige, at jeg aldrig har investeret i en opvaskemaskine?

Nu sidder jeg her i sofa-hjørnet, glider længere og længere nedad, samme gør øjenlågene... - mon ikke bare jeg skulle tage mig sammen og fise i seng, inden jeg om et par timer vågner helt slatten på sofaen med hold i nakken?!




tirsdag den 28. august 2012

Lækker Give Away ...

... er at finde hos hende her med bloggen KreaMan...






 
 
Super frække farver fra Tante Grøn  og min favortit hæklenål Clover.... Se det er jo en skøn gevinst.
 
Vinderen udtrækkes den 18. september, så skynd jer forbi bloggen og deltag!
 
 
 
 
 

onsdag den 22. august 2012

En lille blogleg

I dag river og rusker det godt og grundigt udenfor, så jeg hygger under tæppet med yndlingstheen og blogland..

Fald over dette indlæg med en fin lille blogleg, hvor reglerne er meget simple:

  • Find din billede mappe på computeren
  • Vælg mappe nr 5
  • I den mappe finder du billede nr 5
  • Smider den på din blog med en beskrivelse
  • Derefter tagger du 5 andre bloggere til, at være med i denne leg

Ligesom Line, har jeg valgt, at springe sidste punkt over og bare opfordre andre skønne bloggere til, at lege med..

Billedet jeg nåede frem til, er fra vores rejse til Mallorca (2008). Vi er på shoppingtur i Palma, og her "forelsker" min dejlige datter Natascha sig i en spøjs ballon-klovn, som hun rigtig gerne ville have haft med hjem.. (han blev endda tilbudt plads i hendes lille kuffert) hehe.. - sødt ik?


 
Glæder mig til, at se hvilke billeder andre søde bloggere finder i "gemmerne" :)