søndag den 24. juni 2012

Weekenden i billeder




Vejret har ikke ligefrem vist sig fra sin bedste side - det står simpelthen ned i lårfede stænger og dermed er ude aktiviteterne på stand by!
Heldigvis er vi gode til, at hygge os med selv de mindste ting.. Natascha tegner, laver perleplader, bygger kuglebane a la Shane Bronx, vi spiller forskellige brætspil, maler akvarel malerier osv...

Lørdag var der jo Skt Hans og hjemme hos os er det tradition, at deltage i bål-hygge ved andesøen i Emmersbæk. Min datter Natascha er spejder og havde derfor påtaget sig lagkage-salg-tjansen (heldig nok, for så stod hun i det mindste i ly for regnen)...

Heksen fløj pænt nok mod Bloksbjerg og vi takkede pænt af, sadlede jernhesten med en lækker lagkage i cykelkurven og satte kursen hjemad.

I dag søndag er vejret endnu mere voldsomt... Normalvis er vi ikke "bange" for regn og tager gerne på tur trods det. Det er jo ikke vejret det er galt med, men påklædningen!
Meeen her i Hirtshals blæser det ret kraftigt og reger tilmed, så temperatur mæssig, føles det som en kold efterårsdag...

Pyt, så øjner vi muligheden for total slappe-af-putte-på-sofaen-hygge... Yndlings teen er hældt på kanden, slik skålen står indenfor rækkevidde og nu mangler vi bare beslutningen om, hvilken film der skal proppes i dvd´en... Rigtig søndagshygge.. Love it!




Ingen kommentarer:

Send en kommentar