I går hyggede Natascha og jeg max! Vi havde besluttet os for, at holde "dovendyrs-dag" og kun bevæge os udenfor, for at tjekke den nyåbnede slikbutik, som til vores store held kun ligger lige 2 minutters gang herfra
Priserne var skyhøje og vores lille bitte pose bland-selv-slik kostede ikke mindre end 39,50 kr... Vildt dyrt efter min mening!
Dyner og puder i massevis blev slæbt med ind i sofaen og på TV2 Film viser de hele påsken animations-film... Arthur og minimoyserne: Malthazars hævn viste de i dag... Wooohooooo!!!!
Uhmmm ELSKER bland-selv-slik
I dag kom min far med rundstykker. Det var så hyggeligt! Natascha havde lyst til at spille en eller anden form for brætspil, så valget faldt på Trivail Pursuit: Disney edition. Jeg var lidt skeptisk over, om det nu måske var ALT for svært for hende og hun måske ville føle sig lidt udenfor, men til vores store overraskelse fik hun først alle de kulørte "oste" og med andre ord, så vandt hun! Super sejt gået Natascha! Jeg er nu altid stolt af dig
Senere på dagen kom min mor forbi for, at høre om vi ville med en tur til Lønstrup. Det kunne vi da ikke sige nej til. Det er bare med, at komme ud og nyde det gode vejr, for ifølge TV2´s metrologer er der sne på vej til det nordjyske... Uuuuh, krydser fingre for, at det IKKE kommer! Vi vil ha´ sommer NU!
Jeg har i en stor del af min barndom tilbragt mange vidunderlige timer i Lønstrup, da mine bedsteforældre havde sommerhus der og kender nærmest byen ind og ud. Trods det, er det stadig en lige stor fornøjelse hver gang jeg kommer der.
Vi måtte lede et stykke tid efter en parkeringsplads, da der var andre end os, som netop havde valgt, at komme til byen i dag. Vejret var også dejlig solrigt, men vinden er stadig isende kold...
Først var vi oppe i glaspusteriet og se, hvordan et glas egentlig bliver til. Det er simpelthen fantastisk og sikke flotte faconner og farvespil de er i stand til, at kreere - et virkelig flot og nøje stykke arbejde! Jeg kunne med lethed udpege de første 20 glas og vaser, som kunne pynte flot hjemme hos os, meeeen med de priser, så forbliver det bare ønsketænkning
Den gamle biograf havde åben og der var udstilling med flotte malerier inde i biograf-salen (der bliver stadig vist film derinde, hvilket jeg synes er super sejt). Bygningen i sigselv er så flot og lidt hippie-agtig.
For at holde varmen rendte vi ind og ud af alle de forskellige gallerier og inden turen gik hjemad igen, var vi inde på en café og nyde en super lækker Belgisk vaffel med jordbær soft ice... Mums!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar